Brandvæsen
Sortere Videoklip efter: -
Fuglslev: Gårdbrand 21/05-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2799 gange
Tilføjet d: 21/05-15 kl: 03:08
Beskrivelse:
Natten mellem onsdag og torsdag blev brandfolkene fra Ebeltoft kaldt til gårdbrand på Fuglslev Bygade.

Ved ankomsten var 3 længer på gården overtændt og stod ikke til at redde. Der blev hurtigt kaldt et ekstra slukningstog fra St. Rønde. Det lykkedes brandfolkene at redde stuehuset men længerne brændte ned.

Ingen personer kom til skade ved branden.
Mørke: Ild i lastbil 21/04-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2625 gange
Tilføjet d: 21/04-15 kl: 17:10
Beskrivelse:
Tirsdag eftermiddag blev brandfolkene fra Hornslet kaldt til ild Lastbil på Thorsagervej i Mørke.

Ved ankomsten røg det kraftig fra lastbilens lad og man kunne se flammerne gennem den åbne sidedør.
Brandfolkene gik i gang med at slukket og da man fik åbnet bagsmækken på lastbilen kunne de komme op og få slukket ilden.
Der var gået ild i en motorcykel der stod på ladet af lastbilen. Der var ialt 2 motorcykler på lastbilen med en anslået værdi på ca. 1 million kr. Begge motorcykler fik brandskader ved branden.
Auning: Større bål 02/04-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2170 gange
Tilføjet d: 02/04-15 kl: 23:26
Beskrivelse:
Torsdag aften blev brandfolkene fra Allingåbro kaldt til Sdr. Fælledevej i Auning til gårdbrand.

Det viste sig heldigvis kun at være et større bål af noget bygnings affald.

Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden og en gravko der var på stedet hjalp med at få bålet spredt ud så det kunne blive slukket ordentligt af.
Mols: Redning på vand 02/04-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2162 gange
Tilføjet d: 02/04-15 kl: 19:43
Beskrivelse:
En redningsaktion blev sat i værk torsdag eftermiddag på Mols da nogle havde set en båd flyde på vandet ca 1 km fra kysten.

Brandfolk fra Knebel og Ebeltoft blev kaldt til stedet og en båd sat i vandet. Kort efter fandt man båden som var fyldt med vand. Man kunne hurtigt konstatere at der ikke have været personer i båden. Man tog båden på slæb og fik den bragt på land.
Åbyhøj: Redning 30/03-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2117 gange
Tilføjet d: 30/03-15 kl: 22:28
Beskrivelse:
En gruppe børn var her til aften strandet på en lille ø i Århus Å, de måtte ringe efter deres forældre, da de ikke kunne komme i land ved egen hjælp.
Århus Brandvæsen blev tilkaldt, og deres dykkertjenste fik reddet børnene sikkert i land igen.
Ebeltoft: Ild i villa 19/03-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2793 gange
Tilføjet d: 20/03-15 kl: 02:15
Beskrivelse:
En villa på Mosesvinget i Ebeltoft brændte natten til fredag ned.

Brandvæsnet blev alarmeret 23,36 og ved ankomsten var villaen overtændt. Brandfolkene fik hurtigt dæmpet ilden og forhindrede den i at sprede sig til nabo husene.
De kunne dog ikke forhindre at villaen brændte ned.

Brandfolkene fra Ebeltoft fik assistance af station Knebel.

Årsagen til branden kendes ikke.
Halling: Ild i drivhus 25/01-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2505 gange
Tilføjet d: 26/01-15 kl: 03:16
Beskrivelse:
Søndag aften blev Hornslet kaldt til ild i drivhus på Hyacintvej i Halling.
Ved ankomsten brændte det kraftig i drivhuset som var 120 m langt og 20 m bred. Der var yderlige begyndende brandspredening til nabodrivhuset og til en bygning.
Kort efter brandvæsnet ankomst blev der kaldt assistance fra Rønde. Det lykkedes ret hurtigt at få slukket ilden men det stor drivhus er helt ødelagt af branden og skal formodentlig rykkes ned.
Der var en del ny plantede blomster i drivhuset som alle er ødelagt.

Årsagen kan være en defekt lampe i drivhuset.
Begge brandbiler fra Hornslet måtte trækkes fri af SOS Dansk Autohjælp.
Egå: Bilbrand 23/01-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2249 gange
Tilføjet d: 24/01-15 kl: 01:32
Beskrivelse:
Fredag aften var det tæt på at gå helt galt på Statoil tanken på Grenåvej i Egå.

En bil brød i brand meget tæt på tankstanderne. Da brandvæsnet ankom var bilen overtændt men heldigvis stod bilen ikke helt op af tankstanderne. Brandvæsnet fik hurtigt dæmpet ilden så der ingen fare var. Det tog lidt tid at få slukket ilden pga. at brændstoffet løb ud af bilen og brændet under den.
Det lykkedes brandvæsnet at få slukket ilden uden der skete større skade på tanken.
Bilen udbrændte.
Århus: Drukneulykke 12/01-2015
afspil her
Fotograf: Jan
Vist: 2276 gange
Tilføjet d: 12/01-15 kl: 22:38
Beskrivelse:
Mandag aften blev Århus brandvæsen kaldt til Nordhavnsgade i Århus.

Anmeldelsen lød på en drukneulykke, men heldigvis viste det sig at være en falsk anmeldelse, så Dykkertjensten kunne hurtigt tage hjem igen.

Sådan en "spøg" sendte kun 3 brandbiler, en politibil, ambulance, samt lægeambulance til stedet. Det kunne jo være gået gruligt galt hvis andre virkelig var i nød et andet sted samtidigt.
Skødstrup: Brand på plejehjem 06/01-15
afspil her
Fotograf:
Vist: 2408 gange
Tilføjet d: 06/01-15 kl: 23:11
Beskrivelse:
Tirsdag aften udbrød der en mindre brand på Plejehjemmet kløvervangen i Skødstrup.

Ilden var hurtigt slukket og brandvæsnet kunne retunere.

Ambulance og lægen kom til stedet og tilså min 1 person der havde fået lidt røg.